Hedmarkstunet

Museumsbygning til Domkirkeodden i Hamar

DW Hedmarkstunet total

Til det norske, pastorale landskab har Dissing+Weitling tegnet en ny museumsbygning, hvor arkitektur, udstillinger og omkringliggende natur udgør et samlet hele.

  • Norge
    Kultur og museer
    2021 - 2021
    Konkurrence
  • Bygherre
    Norske Arkitekters Landsforbund (NAL)
  • Dissing+Weitlings konkurrenceforslag til Domkirkeodden er en 'fortællende' museumsbygning i pagt med stedet og naturen.

    Museumsarkitekturen tilstræber at være en stimulerende oplevelse i sig selv og et gennemtænkt samspil med de særlige omgivelser. Bygningens disponering, valget af materialer og udsynet til og lyset fra naturen er således med til at aktivere de besøgende i museets udstillinger og historie.

    Åbninger i facaden giver udsyn til de omkringliggende seværdigheder og søen, på en måde så udstillingselementer, kunst og formidling kan fungere i samspil med huset og den smukke natur.

  • DW Hedmarkstunet båd
    Gårdrummene ændrer sig fra sommer til vinter og skaber en varieret oplevelse af museet året rundt.
  • Symbiose mellem hus og landskab

    I museet er bevægelsen med til at definere, hvordan vi forholder os til det landskab, vi møder, og landskabet er med til at definere huset indefra.

  • Hamar atrium
    Det centrale atrium fungerer som en tredimensionel aktivitetsplads.
  • Gårdstun

    Museets funktioner er samlet som en såkaldt gårdstun, omkring en central plads (atrium). En slags levende landsby, der er en transformation af en velkendt, vandret organisering langs en vej, til en kompakt lodret bevægelse omkring en central plads. Grebet er med til at styrke brugernes oplevelse af og orienteringsmuligheder i bygningen, højden og lyset.

  • DW Hedmarkstunet atrium

    Rum, der er i brug og summer af aktivitet. Arkitekturen inviterer til engagement i fortiden via aktivitet i nutiden – i atriet, i fleksible udstillingsarealer, tilknyttede gårdrum og tilgængelige værksteder.

  • Hamar Museum gangbro

    Bevægelsen op igennem bygningen, 'ruterne” rundt i udstillingerne, og fleksible indretningsmuligheder giver sammen med udsigten til omgivelserne og det åbne atrium gode muligheder for interaktion og variationer i forhold til formidling af historie, kultur og natur.

  • DW Hedmarkstunet snedker
    Et hus fyldt med aktiv historieformidling - understøttet af arkitekturen gennem disponering, materialer og en udsmykning, der anvender solide håndværkstraditioner.

    Snedkerværksted, fotostudio, multimediarum, bibliotek, auditorie og udstillingslokaler bidrager til liv i og omkring atriet. Selv når nogle af funktionerne er lukkede, vil udstillingselementer og projekter være synlige, mens man bevæger sig rundt i huset.

  • DVH sketch 3a kopier
  • Optimering af plads

    Bygningen har en optimal planløsning, hvor alle funktioner har en nøje udregnet størrelse og placering. Konceptet gør, at alle arealer kan indgå i udstillingskonceptet og der undgås 'spildareal'.

    Energibesparelse

    Passivtiltag som en kompakt grundplan, super isoleret konstruktioner i træ, optimeret dagslysforhold i alle opholds- og udstillingsarealer kombineret med tekniske løsninger inklusive LED-belysning, solceller på taget, og et moderne varm/køl-system giver huset de bedste energiforhold.

    Det centrale atrium gør det samtidig muligt at ventilere alle rum naturligt omkring atriet i de årstider, hvor vejrforhold tillader det. Det sparer energi, som ellers ville blev brugt til ventilation og køl.

    Udover den primære funktion at afskærme og isolere, er facaderne også tænkt som en integreret del af formidling af stedet. Facaden foreslås bygget af genbrugstræ, der er samlet sammen fra hele Norge.