Sonofons hovedsæde

Kontorhus med havudsigt

Dissing+Weitling, Sonofon, eksteriør

Dissing+Weitling har tegnet Sonofons hovedsæde, så bygningen får mest muligt ud af sin placering ved havnefronten i Københavns Sydhavn.

  • København, Danmark
    Arbejdsmiljø og uddannelser, Hovedkontorer
    1997 - 1999
  • Bygherre
    Nordania Ejendomsleasing
    Samarbejdspartnere
    Carl Bro / Højgård & Schultz / Steensen & Varming / Hansen, Carlsen & Frølund / Ginman, Harboe, Borup A/S
    Størrelse
    10.500 m²
    Fotograf
    Finn Christoffersen
  • Sonofons hovedsæde, der i dag er ejet af Telenor, ligger på en smal grund på Frederikskaj ud til Teglværkshavnen. For at opnå størst mulig kontakt til vandet har vi opdelt grunden i to trekanter – en til hovedkontoret og en til parkeringspladser.

    Den diagonale placering sikrer en tydelig hovedindgang, hvor facadens spids markerer sig med Sonofons logo og en stor antenne. Indvendigt får auditoriet og kantinen udsigt over havnen.

  • Dissing+Weitling, Sonofon, møderum
  • Indretning efter behov

    Disponeringen tilgodeser virksomhedens skiftende behov med en fleksibel indretning, hvor skillevægge kan sættes op eller tages ned per 1,5 meter. Det fem-etagers-høje kontorhus er indrettet med dobbeltkorridorer og rummer firmaets kundeservice og salgsafdelinger samt en butik for detailhandel.

    Hovedkontoret består af en betonkonstruktion, og facaden er beklædt med glas, hulplader og aluminiumskassetter.

  • Dissing+Weitling, Sonofon, fugleperspektiv