Observatoriebygningen
Renoveret Observatoriebygning klar til AI-forskning
Observatoriebygning fra 1859 i Botanisk Have står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – klar til at huse forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet.
- Geografi
- København, Danmark
- DK Category
- Kultur og museer, Transformationer, Kultur
- År
- 2022 - 2023
- Bygherre
- Københavns Universitet
- Samarbejdspartnere
- Niras
Dissing+Weitling har arbejdet sammen med Slots- og Kulturstyrelsen, Københavns Konservator, malere og andre håndværkere gennem hele processen, foruden med Københavns Universitet og de kommende brugere af bygningen.
Se farvesætningscase som e-bog
Farvearkæologi og ruminddeling
Farvearkæologi og historiske bygningsanalyser har gjort det muligt at identificere de oprindelige pigmenter og bindemidler i vægmalingerne. Samtidig har transformation- og renoveringsteamet studeret de oprindelige tegninger og spor i bygningen, for at danne sig et billede af det levede liv og måden hvorpå farverne har understøttet dette.
Den centrale fløj og mellemfløjene var oprindelig forbeholdt brugen af de særlige astronomiske instrumenter, og materialer og farver var afpasset forskningsarbejdet, så der ikke slap forstyrrende lys ind. De højloftede rum, med mørke ornamenterede trælofter og vægge, var farvesat i en dyb, rød Dodenkop. I nyere tid er mellemfløjene ombygget til mindre kontorrum ved et indskudt etagedæk.
Den karakteristiske røde er i dag brugt til at binde de mindre rum i mellemfløjene sammen igen, så den oprindelige ruminddeling kan aflæses, og de fremtidige arbejdsfunktioner er tilgodeset.
I sidefløjene, hvor der oprindelig var boliger for direktør og observator er farvesætningen også kommet for en dag, og det nye farvevalg tager højde for de oprindelige pigmenter.
Til den nye farvesætning er der udvalgt seks kulører, som sammen med lyssætningen accentuerer rumoplevelsen og understøtter husets unikke karakter.
Den farvearkæologiske undersøgelse omfatter en afdækningsteknik, hvor farvelagene er fotodokumenteret og nummereret individuelt. De er blotlagt i kronologisk rækkefølge, med det ældste farvelag nederst og de senere farvelag opefter.
Hensyn til fortid, nutid og fremtid
Den endelige farvesætning er et resultat af grundige analyser og tolkninger af husets funktioner før, nu og i fremtiden. Særligt de små rum er underordnet den større fortælling om et meget funktionsbestemt hus – til gengæld er brugerne blevet ’belønnet’ med stemningsfulde rum, der er med til at videreformidle den 150 år lange historie om udforskning af himmelrummet på det særlige sted.
Indtil 2019 har Københavns Universitet, Institut for Naturfagenes Didaktik, Center for Science Didaktik og Dansk Naturvidenskabsformidling brugt de smukke lokaler i Botanisk Have, der har direkte udsigt til Rosenborg.
Ny farvesætning