Salah Bey-broen
Skråstagsbro til broernes by
Vores moderne broløsning viderefører Constantines brotradition og skaber samtidig et stærkt nutidigt monument, som kontrasterer byens øvrige bue- og hængebroer.
- Geografi
- Wilaya de Constantine, Algeriet
- DK Category
- Vejbroer og tunneller
- År
- 2008 - 2014
- Bygherre
- Constantine Kommune og det algeriske ministerium for offentligt arbejde
- Samarbejdspartnere
- COWI / Zagope / Andrade/Gutierrez
- Størrelse
- 750 m
Byen har selv en lang og stolt tradition for brobyggeri og er grundlagt på begge sider af en 200 meter dyb kløft, der giver en dramatisk baggrund for både nyere og ældre konstruktioner.
Vores konceptforslag og tilbudsprojekt er designet med fokus på både at videreføre Constantines brotradition og skabe et stærkt nutidigt monument, som i klippelandskabet kontrasterer byens øvrige bue- og hængebroer.
Skråstagsbroen står over dalen med et 259 meter hovedfag, centralt kabelplan og centrale pyloner. Den har to kørebaner, nødspor og fortov i begge retninger. Fordi folk både færdes på og bor direkte under broen, har vi også lagt vægt på, at broen også syner harmonisk på undersiden. Formen er let og slank med en strukturel ribbestruktur forneden. Broen er konstrueret til at modstå jordskælv og skabt til at modstå vanskelige geotekniske forhold.