Kulturarv og transformation
Vi revitaliserer og fremtidssikrer kulturarven
Hos Dissing+Weitling arbejder et specialiseret team med at bevare og transformere ældre bygninger og kulturarv. Vi tager os kærligt af bevaringsværdige bygninger, som kan omdannes til nutidigt brug og bevare sin relevans.
Dissing+Weitling gør gårsdagens uddaterede bygninger relevante i dag. Vi puster nyt liv i kulturarven, som fortæller vigtige historier om, hvordan vi lever i verden og forbinder os til tid og sted.
Vi rådgiver om alle aspekter af et renoverings-, bevarings- og transformationsprojekt – fra tidligere tiders materialer og byggetekniske metoder, til hvordan en specifik bygning kan imødekomme brugernes behov uden at miste sin særegne arkitektoniske og historiske karakter.
Blandt vores kunder er flere af Danmarks kulturelle institutioner og virksomheder, herunder store pharma-virksomheder, Folketinget, Ny Carlsberg Glyptotek, Danmarks Nationalbank og Københavns Universitet.
Danmarks NationalbankRenoveringen af Danmarks Nationalbank
Som Arne Jacobsens ’arv-tagere’ arbejder vi med arkitektydelser, teknisk rådgivning og renovering af Arne Jacobsen arkitektur.
Københavns Universitet, City CampusRenovering af den ældste bygningsmasse
Dissing+Weitling tager sig af bevaringen af de ikoniske væksthuse, som skal flyttes når det nye Statens Naturhistoriske Museum opføres. Vi sikrer, at alle bygningsdele registreres, demonteres og genopbygges i det fredede 12-kantede Victoria-drivhus, så det igen kan få en plads i haven.
Goethe-UniversitätOmbygning af et tysk ikon
Det ikoniske Poelzig Ensemble er bevaret, og dets arkitektoniske værdier er fremhævet. Dissing+Weitling har integreret bygningen i den historiske kontekst og skabt optimal plads til læring.