Rådhusarkitektur

Rådhusene står som interessante vidnesbyrd om, hvordan vi gennem tiden har indrettet vores samfund, opfattet folkestyret og ikke mindst samspillet med borgerne.

Rådhusene står som eksempler på velfærdssamfundets nye bygningstype af veludstyrede, arkitekttegnede kommunale bygninger, der tog fart i Danmark omkring 1960’erne. De er praktisk optimerede huse til borgerne – i gode materialer og rene linjer.
I kommunerne har rådhusene haft vigtige, samlende funktioner og har typisk været pompøse byggerier, der signalerede en vis afstand mellem bystyre og borgere. I nyere tid er de pyntede eller magtfulde designudtryk – tårne, urer, tunge indgangspartier og andet – vekslet til åbne medborgerhus-agtige rådhuse, hvor kultur, erhvervsliv, sundhed og administration smelter sammen. Dén arkitektur har Dissing+Weitling tegnet mere af.

Arven

Dissing+Weitlings bidrag til den moderne rådhushistorie trækker tråde tilbage til forgængeren Arne Jacobsen og dennes tegnestue, som står bag blandt andet det ikoniske Aarhus Rådhus, Rudersdal Rådhus, og senere også Rødovre Rådhus, Glostrup Rådhus og Mainz Rådhus i Tyskland. Rådhuset i Mainz er resultatet af en indbudt konkurrence, som Jacobsen og Weitling vandt i 1968.

Rådhuset i dag

I en tid med overvægt af digitale møder og ønsker om en nem, effektiv og tilgængelig borgerservice, forandrer behov og funktionskrav sig også hastigt for dem, som tegner rådhusets rammer:

- Digitaliseringen har overflødiggjort mange fremmøder på rådhuset. Vi er som borgere sjældnere i direkte møder med kommunens folk og bliver måske mere kvalitetsbevidste, når vi så er. Vi forholder os kritiske og mindre autoritetstro til den service, vi oplever. Det gælder også i forhold til de rum, vi bliver modtaget i. Som arkitekter kan vi sørge for rammer, der er indbydende, funktionelle og behagelige at være i, uanset om du arbejder samme sted hver dag, eller kommer forbi i borgerservice en gang i mellem. Arkitekturen og indretningen skal give os følelsen af at være velkomne, og være af en sådan kvalitet, at den kan ’genbruges’ eller transformeres, når der opstår nye behov hos brugerne.

Partner, arkitekt hos Dissing+Weitling, Daniel Hayden

I dag formulerer kommunerne typisk sine ønsker til nye og ombyggede rådhuse med ord som ’åbent’ ’imødekommende’, ’fleksibelt’, ’publikumsrettet’ og ’bæredygtigt’ design – ord, der bærer de demokratiske kerneværdier i sig og signalerer borgerservice i øjenhøjde. I tre aktuelle udbud for henholdsvis Vordingborg Rådhus, Rødovre Rådhus og Rådhus Hjortespring ses tendensen; ordene indgår i udbudsteksterne og illustrer, at ønskerne til et rådhus i dag drejer sig om lighed og den rette balance mellem administration og borgerservice, mellem indadvendte og udadvendte funktioner. I de senere år er rådhusarkitekterne også blevet dygtige til at designe fleksible og multifunktionelle rum, der opfylder krav til ikke-kommunale funktioner, som fx erhverv eller bolig, der kan være med til at sikre et økonomisk grundlag for de nye byggerier.

Dragør Rådhus

Også Dragør Rådhus blev i 2001 udvidet og ombygget af Dissing+Weitling til mere ’publikumsrettede’ faciliteter. Ombygningen understøttede kommunens fysiske og organisatoriske rokade af administrative afdelinger og huser nu borgerservice, en ny forhal og nye mødelokaler. I forhallen findes Dragør Borgerservice, hvor et specialtegnet møbel samler alle servicefunktioner i en kvadratisk figur, der har tilgang fra alle sider. I randzonen ligger mødelokaler i glasbokse, hvor borger og medarbejder kan holde uforstyrrede møder. Det er praktisk og uprætentiøst og udstråler en imødekommende kommune og administration.

Glostrup Rådhus

Flere af Dissing+Weitlings rådhus-projekter indfinder sig i disse demokratiske strømninger, hvor borgerne er i centrum og disponering og indretning med transparente og varme materialer inviterer brugerne tættere på kommunens maskinrum. Et eksempel er Glostrup Rådhus, som har været i hænderne på Dissing+Weitling af flere omgange. Til Arne Jacobsens bygning fra 1958 har Dissing+Weitling tegnet ombygning og nyindretning af stueetagen inklusive reception, rum til uforstyrrede møder og nye adgangsforhold til Glostrup Borgerservice. Stueetagens rum og funktioner er åbne, fleksible og designet under hensyn til brugernes behov – såvel borgernes som medarbejdernes.

Rådhus Neumünster

Som resultatet af 1. præmien i en international konkurrence i 1977, tegnede Dissing+Weitling Neumünsters nye rådhus, som blev opført i 1984. Opgaven lød på at tegne et nyt rådhus på Neumünsters centrale plads, Grossflecken, med adgang til det gamle hus. Løsningen blev at bygge nyt, uden at bygge sammen. Rådhusets gæster går i dag via et rådhustorv, der blev dannet bag det gamle rådhus, mens en bro, hævet på en kolonnade, skaber overgangen mellem husene. Det nye rådhus består af en U-formet konstruktion, hvor forvaltningsafsnittenes kontorer er bundet sammen med ankomstområde og byrådssal.

Læs også: Ny Arne Jacobsen-udstilling afslører ukendte sider af designarven

Værløse Rådhus

Dissing+Weitling vandt i 1992 konkurrencen udskrevet af Værløse kommune om en ny administrationsbygning, der i første omgang udgjorde 1. etape af et planlagt rådhuskompleks.

Bygningen er indrettet som et fleksibelt kontorbyggeri med arbejdspladser til socialforvaltning, borgmesterens administration med mere. Forhallen er disponeret så den kan bruges til udstillinger mens kommunebutikken er placeret i forhallen, som et vigtigt bindeled mellem kommune og borgere.